image

Enkelt, trygt og kreativt

Få en nem, lækker og sikker hjemmeside til din virksomhed
– sig hej til CloudSite!

Hvad er CloudSite?

CloudSite er løsningen til iværksættere, der ønsker et enkelt, trygt og kreativt websiteprodukt. Du kommer nemt i gang med at skabe din nye hjemmeside via det enkle og intuitive system, og bagefter har du et lynhurtigt og sikkert site for en symbolsk pris hver måned. Får du brug for hjælp, er support inkluderet. Lettere kan det ikke være!

Funktioner

CloudSite er født med en række nyttige funktioner, og der kommer løbende flere til i samarbejde med vores brugere. 169 moduler og en række skabeloner gør det enkelt at bygge dit site op præcis, som du ønsker, og integrationen med en række sociale medier som facebook, instagram, AddThis og YouTube giver dig rig mulighed for at dele dit indhold. CloudSite er også integreret med MailChimp til let udsendelse af nyhedsbreve. Har du et særligt ønske, er det som regel muligt at skræddersy din CloudSite-løsning med netop denne funktion.

Hosting og sikkerhed

Med et CloudSite er sikkerheden i top. Vi udfører daglig backup af din hjemmeside, så al dens indhold og data er godt beskyttet. Skulle uheldet være ude, kan vi lynhurtigt genskabe dit site, og dermed kan du sove trygt hver nat – dit arbejde er ikke spildt. Hosting er inkluderet i prisen, og du får et hurtigt site med høj driftsstabilitet.

Design

I CloudSite skaber du dit design, som du ønsker det – også selvom du hverken er grafiker eller kodenørd. CloudSite er baseret på Umbracos Grid-platform. Med modulerne er det nemt at sætte dit eget præg på alt fra fonttype til farveskema, så kun din egen fantasi sætter grænser. Og får du lyst til at ændre dit CloudSites udtryk, er det legende let.

Support

Vælger du en CloudSite-løsning, sidder vi altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål. Den lave månedlige pris indeholder altså også fri support – og dermed er du aldrig overladt til dig selv, hvis noget driller.

Responsive

I takt med at flere og flere går på nettet via tablets og smartphones, stiller det nye krav til din hjemmeside. CloudSite er udviklet i et såkaldt responsivt design, hvilket vil sige, at dit site altid er optimeret til den platform, dine besøgende ser det på. Med andre ord er sitet flot og velfungerende på både computer og mobil/ iPad.

SEO og HTML

CloudSite benytter sig af den nyeste html5-teknologi, der gør sitet nemt at indeksere for googles søgerobotter, og derudover er det “født” med et SEO-modul, der let og enkelt lader dig søgeordsoptimere din hjemmeside.

Sociale Medier

CloudSite gør det supernemt at integrere din hjemmeside med de sociale medier. Du kan fx dele dine instagram-billeder, facebook-opdateringer eller youtube-videoer direkte på sitet og bruge det som en væsentlig del af dit indhold på sitet. En genial feature for alle iværksættere, der gerne vil vise deres produkter og nyheder frem på alle medier. Og google vil belønne dig for det!

  • “ For mig var det vigtigt, at et CloudSite ikke kostede en bondegård i startgebyr, men samtidig ser rigtig flot ud, når jeg har givet mit visitkort til nye mennesker, der lige skal tjekke min virksomhed ud på nettet. Det er genialt, at jeg selv kan ændre alting på sitet løbende, og at jeg endda kan gøre det fra min telefon. “
    — Lars Sallingboe, www.pedellen.nu